Ambulancetjeneste til firmaets it-system.

Ude i erhvervslivet er man blevet mere end afhængig af velfungerende it-systemer. Administration, salgsafdeling, marketing, HR-afdelingen, produktionen og lageret – kort sagt alle steder i en moderne virksomhed, stor som lille, er det bydende nødvendigt, at it systemerne fungere som de skal, og som oftest gør de da også det. Desværre er det også sådan, at systemer der bruges meget, også er i en højere risiko for nedbrud og akutte opståede fejl, og hvad gør man så.

Direkte på ulykkestedet.

Silkeborgenseren, Daniel Boskov, som gennem flere år har drevet virksomheden, DataCentret, har etableret en ambulancetjeneste, IT Udrykning, for netop at kunne håndtere akutte krisesituationer ude i virksomhederne, direkte på ulykkesstedet, så at sige. ”En del virksomheder er mere end ekstremt følsomme over for nede tid, og de skal opfatte dette her som en førstehjælp indenfor it, der har til formål at holde systemet kørende indtil firmaets sædvanlige it samarbejdspartner eller leverandør kan tage over. ” siger Daniel Boskov, og fortsætter, ” nede tid koster penge for virksomheden og derfor er der god fornuft i at få stoppet ulykkens omfang, samt få tingene til at køre, så hurtigt som muligt igen.”

Reparationen påbegyndt inden for 2 timer – uden blå blink.

En panikudrykning betyder at reparationen er i gang inden for 2 timer efter opkaldet og i modsætning til normalen, er der her ikke tale om en serviceaftale eller anden form for binding. Enhver virksomhed eller for den sags skyld private, kan benytte ambulancetjenesten. Daniel Boskovs kompetencer strækker sig vidt og på baggrund af mange års erfaring, sidder han inde med stor ekspertise inden for en lang række af softwareprodukter, installation af servere, netværksopsætning, it-sikkerhed, fejlsøgning og problemknusning. Han har et indgående kendskab til firmaopsætninger af it-løsninger, og kan som oftest hurtigt lokalisere fejlen og rette den. ”Ambulancen”, som desværre ikke er i de gule og grønne farver, som vi kender fra gadebilledet på de traditionelle ambulancer, er rent faktisk et mobilt værksted, der til enhver tid kan udføre de fleste opgaver, såsom data recovery, professionel virusscanning, netværksscanning, harddiskscanning, trådløs netværksscanning og systemfejlfinding. Daniel Boskov har sikret sig, at han kan håndtere de situationer han af erfaring ved kan opstå i virksomhedens it systemer, men blå blink må han desværre ikke montere på bilen, konstaterer han med et smil.

Freelance konsulent og sparringspartner for virksomhedens it-ansvarlige.

Mens Daniel Boskov venter på de akutte opkald, passer han den anden del af virksomheden. Flere gamle kunder og allerede flere nye, har bedt ham være konsulent og sparringspartner for virksomhedens egen it ansvarlige, både når det gælder fejlfinding og problemløsning, samt når det gælder nyindkøb, installation af nyt hardware og software, helt ned til de mere enkle ting, som f.eks. Outlook og synkronisering med mobiltelefon, opsætning af hjemmearbejdspladser og lignende. IT Udrykning klarer alle it relaterede problemstillinger, og for MAC brugere, kan Daniel Boskov også her yde support. Flere it-leverandører har også IT Udrykning i baghovedet, når deres kunder har akutte nedbrud, fordi it-leverandørerne som oftest ikke selv har kapacitet til hurtig udrykning, men alligevel gerne vil sikre deres kunder denne service

Hvem må rode i din private computer.

Med computer, ja endda flere af slagsen, rundt omkring i de danske hjem, er der bestemt også et behov for hurtig assistance på det område. ”En hel underskov af såkaldte computereksperter tilbyder sig på det private marked” fortæller Daniel Boskov, ” og nogle er bestemt mere seriøse og ikke mindst mere kompetente end andre.” ”Det er sådan at vi i dag har en lang række følsomme ting, også på vores hjemme pc´ere, såsom netbank informationer, firmarelaterede ting og andet af mere privat karakter, og det er jo ikke ligegyldigt, hvem der sidder og roder i ens computer.” siger Daniel Boskov. Han mener her at det er på samme måde som i virksomhederne, hvor det handler om tillid og troværdighed, mellem kunde og leverandør, og tillid skal man gøre sig fortjent til siger han. Det er som oftest ikke nødvendigt at tjekke hver eneste ting i en pc´er for at finde fejlen, så man kan roligt lade en professionel arbejde med den uden problemer. De typiske problemer som vi oplevere med vore hjemmecomputere er Windows fejl, netbank problemer, internetforbindelser og problemer med vores trådløse netværk, men også problemer i form af manglende sikkerhed, opsætning af software, så det virker optimalt, samt naturligvis virusfjernelse og reetablering af glemt kode til Windows 2000, XP, Vista, 7, hører til i den kategori.

Lige så vigtigt for private som for virksomheder.

IT Udrykkning har valgt at have den private del med af flere årsager. Dels er der et stigende antal hjemmearbejdspladser og her vil virksomhederne gerne sikre sig at sikkerheden i disse installationer er optimal. Ydermere er det sådan, at det ikke kun er erhvervslivet der er ”afhængig” af internetforbindelser og at pc´eren fungere som den skal. Det typiske billede i en normal dansk kernefamilie, hvis disse stadig findes, er at mor og far har hver sin computer og børnene har også hver sin, naturligvis lidt afhængig af alderen, men de får deres første computer ret tidligt, siger Daniel Boskov. Computere bruges i skolearbejde, som en afslapning for familiens voksne medlemmer, til at ordne familiens private regnskab og som direkte kontakt til venner og den øvrige familie. På denne måde er vores private computere lige så vigtige for os som it-installationen er det for virksomheden, slutter Daniel Boskov.

 

 

Relevante informationer: www.itudrykning.dk Kontakt: Daniel Boskov 40 75 44 11